Sections
Personal tools
Document Actions
You are here: home

Scientific.dk's 11 dages Rejse til Kina:

9.-19.marts 2007

Standard-gruppe via Frankfurt

Vilde Mur

Der er vide muligheder for selvvalg på denne rejse, hvorfor vi anbefaler at du tydeligt afmærker dine valg. Disse valg af overnatninger og udflugter er merpriser, som vi opkræver sammen med billetten.
Guiden og beskrivelserne er ikke endelige, hvorfor der til tider vil stå XXX, da vi fortsat indhenter gode tilbud.

Dag 1:Fredag d.9.marts

Gruppen mødes i Kastrup Lufthavn to timer før afgang. Afrejse fra København kl.14.15 med SAS til Frankfurt – ankomst kl. 15.55. Vi flyver videre med Air China til Shanghai. Afgang kl.19.50. Der serveres måltider og vises film undervejs. Du har mulighed for at købe toldfri varer. Ankomst til Shanghai næste dag lørdag kl. 13.40.

Dag 2: Lørdag d.10.marts

Shanghai
Mellem København og Shanghai er der en tidsforskel på +6 timer (+7 timer, når det er vintertid). Vi ankommer til Shanghais nye Pudong-lufthavn kl.12.05 lokal tid, og bliver hentet af vores lokale kinesiske guide. Bussen kører til hotellet, hvor vi bliver indkvarteret.

Standardovernatning: på .... Hostel XXX, pris XXX pr nat eller du kan vælge

Luksusovernatning: på Hotel XXX, pris på XXX pr. nat (sammen med Luksus-rejsende)

Lørdag efter indkvartering er der lidt tid til at vælge en mindre tur i Shanghai med mulighed for at være på egen hånd. Der er masser af interessante og spændende steder at bruge dagen på. Man kan f.eks. gå på museum, gøre sine sidste indkøb på et af de mange markeder, butikscentre og stormagasiner, eller man kan gå en tur i menneskemylderet på Nanjing Lu, Shanghais berømte indkøbsgade. Udflugter på egen hånd kan være udpluk fra eks. Udflugt (A), (B) eller (C) herunder eller vælges imellem seværdighederne http://scientific.dk/kontrolrejse/Natur_Parker_Shanghai.pdf eller http://scientific.dk/kontrolrejse/Bygninger_Shanghai.pdf – beskrivelser, som vi færdiggør XXX for øjeblikket. For at finde vej findes Metroguides på http://scientific.dk/kontrolrejse/shanghai-subway.gif og bykort på http://scientific.dk/kontrolrejse/shanghai-map.gif

Det kan være godt at medbringe udskrifter heraf på turen samt nogle vicitkort til dit hostel / hotel.

Dag 3 søndag d.11 marts:

Hele dagen er til rådighed til valg af eks. nedenstående udflugter. Ved valg af vores forvalgte udflugt er der en guide til rådighed.

Du kan også på egen hånd vælge en anden udflugt blot du er tilbage om aftenen d. 11.marts kl. 24, da vi tidligt næste morgen skal med indenrigsflyveren.

Vores forvalgte udflugt i Shanghai vil være til Udflugt (D), merpris 380 kr inkl. frokost.

Udflugter (A) til (F) i Shanghai ses på http://www.sinex.dk/php/UdflugterSH.php (se bort fra priser).

(A):

Havnefront The Bund: Efter en slentretur her langs med Huangpu-floden går turen til Jade Buddha Templet, kendt for sine to Jade Buddhaer. Templet blev bygget i 1911 og har i dag ca. 70 tjenende munke. Derefter besøger vi Yu Yuan haven, som blev anlagt i det 16. århundrede. Haven er fuld af kunstige bakker, søer og pavilloner. Her kan du få en smuk oplevelse. Omkring Yu Yuan parken kan du opleve Shanghais gamle bydel. Her er der hundredvis af små forretninger, restauranter og snack-barer. Herefter er det tid til at gå en tur i menneskemylderet på Nanjing Lu, Shanghais berømte indkøbsgade. Om aftenen tager vi på en sejltur på Huangpu-floden og nyder udsigten til byens havnefront, hvor især The Bund er flot i aftenbelysningen.

(B):

Folkets Plads: Shanghais store centrale plads med bl.a. Shanghai Urban Planning Exhibition Centre, som vi skal besøge. Derefter skal vi til Cao Yang kvarteret, hvor der bliver tid til at udforske det lokale grønt- og frugt marked. Her skal vi også kikke ind hos en lokal børnehave og besøge en familie, som vi skal spise frokost sammen med. Om aftenen bydes på kinesisk akrobatik i verdensklasse.

(C):

Taiji i Fuxing-parken, hvor der er mulighed for at strække kroppen og få lidt ro i sjælen, før vi kører videre til den nye bydel Pudong med dens supermoderne bygninger og bl.a. det 468 meter høje TV-tårn, Oriental TV Tower, som vi skal op i, for at se Shanghai i fugleperspektiv. Efter at være kommet ned på jorden igen skal vi på Shanghai Historiske Museum, som er et af de fineste museer i Kina, og meget spændende. Vi slutter turen med et besøg i Shanghai Zoo for at se pandabjørnene.

(D):

Vores forvalgte udflugt i Shanghai vil være til Udflugt (D)

Den gamle by: Den over 900 år gamle by, Zhujiajiao ligger ca. 1½ times kørsel fra Shanghai. Byen er gennemkrydset af små kanaler, som er kantet af gamle hvidkalkede huse, og der vil blive god tid til at gå en tur langs de hyggelige kanaler og over de stejle, buede broer for at indsnuse atmosfæren, og man kan ikke undgå at føle sig hensat til det gamle Kina. Vi skal også have et kik ind i en af de kinesiske haver, nemlig den smukke gamle Kezhihave. Ris & fisk var - og er stadig - basis-kost i området omkring Zhujiajiao, så vi skal naturligvis også kikke ind på det lokale ris-museum for at se lidt på risens betydning og dyrkning gennem tiderne. Fisherman’s House er det stedlige museum for fiskeriet og dets betydning i området her tæt på Yangtze-deltaet, og byens Daoistiske tempel, som beskyttede byen og hjalp med en god fangst og en god høst skal vi også besøge.

Sidst, men ikke mindst skal vi også på en sejltur rundt i byens kanaler.

De mange kanaler som forbinder Shanghai, Zhujiajiao, Suzhou og andre byer i området, står alle i forbindelse med den 1800 km lange Store Kanal, som man begyndte at bygge på for mere end 2000 år siden. Men først under mongol-kejseren Kublai Khan blev kanalen udbygget til sin nuværende længde.

Dag 4 mandag d.12 marts:

Vi kører til Hong Qiao lufthavnen tidligt om formiddagen og flyver til Kunming med Air China afgang kl. 8.10 med ankomst kl.11.20.

Indkvarteringen på det billige og afslappede hostel ”The Hump” fra 2. verdenskrig koster ca. 20kr pr nat, og en beskrivelse findes på: http://treehouse.ofb.net/go/en/place/370

Efter indkvatering og sikkert en hvil, kan man tage en hyggetur omkring i centrum evt. på egen hånd. Der er lækker frokost i næsten alle afskygninger, da Kunming er provinshovedstad og talrige minioriteter laver mad her.

Bynære udflugter i Kunming:

Indtil vi har oversat og beskrevet det i detaljer er der link på: http://www.virtualtourist.com/travel/Asia/China/Yunnan_Sheng/Kunming-1012280/Things_To_Do-Kunming-BR-1.html

Transport til The Hump når du har været på egen hånd er ikke så svær hvis du husker vicitkort og du kan i centrum køre taxa for ca. 5kr. Til The Hump er transporten overskuelig da det er midt i byen - kig på: http://www.hostelz.com/hostel/35126-The-Hump-Hostel

Den sidste nye busguide får man i kioskerne for ca 5 kr – på kinesisk, men på et bykort med busnumre. Se lige at det er et nyt kort, da busruterne er under vidtgående udvidelser og omlægning for tiden. Almindelig online bykort til sammenligning på engelsk findes på http://scientific.dk/kontrolrejse/kunming-map.gif

Og endelig findes der omkring Kunming beskrevet trandensport på http://www.chinahighlights.com/kunming/transportation.htm

Dag 5 tirsdag d.13 marts

Vores forvalgte udflugt fra Kunming denne dag vil være til Udflugt (A)

(A)

Stone forest

Navnet sten-skoven er bestemt sigende. Geologiske interessante formationer af granitfarvede sandsten står umotiverede lodret op af jorden. Stedet er noget turistet, men går man udenfor hvor kineserne skal have sig selv fotograferet med klipperne i baggrunden er det nærmest øde og særdeles seværdigt.

(B)

Green Lake (Cui Hu)

Se den nævnte engelske beskrivelse XXX (http://www.virtualtourist.com/travel/Asia/China/Yunnan_Sheng/Kunming-1012280/Things_To_Do-Kunming-BR-1.html#1)

(C)

Yunnannese Cultural Park

Se den nævnte engelske beskrivelse XXX:

http://www.virtualtourist.com/travel/Asia/China/Yunnan_Sheng/Kunming-1012280/Things_To_Do-Kunming-BR-1.html#3

(D)

Western Hill (Vest Bjergene – 'Den sovende skønhed')

En kærkommen lejlighed til at trave rundt i de lokale bjerge, hvor adskillige pagoder rager op. De spændende svalehale-sommerfugle findes overalt og et mylder af småfugle. Der er også mindre handelsboder på vejen op til bjerget. Man kan fra bjerget tage en lift ned til bunden hvor søen ligger og herfra få et godt syn på bjergene Lake Dian (Dian Chi)

http://www.virtualtourist.com/travel/Asia/China/Yunnan_Sheng/Kunming-1012280/Things_To_Do-Kunming-BR-1.html#6

(E)

Black Dragon Pool Park

http://members.virtualtourist.com/m/6668f/f7238/4/

(F)

Da Guan Park

http://www.virtualtourist.com/travel/Asia/China/Yunnan_Sheng/Kunming-1012280/Things_To_Do-Kunming-BR-1.html#4

(G)

Street markets

At påskrive markedspladserne som en særlig udflugt kan synes underligt, men pladserne er absolut værd at se – især omkring de oprindelige boliger med butikker i stueetagen ved ”Bird & Flower market”. Er man nogen stykker, kan det endog være sjovt at lade sig lokke med og kigge på antikviteter fra diverse handlende, som så bringer dig med hjem. Med lidt fasthed kan man let gå derfra uden at skulle købe noget og omvendt kan man gøre nogle fund. Egentlige usædvanlige indkøb er måske nemmere fundne i Dahli de følgende dage omend dyrere. http://www.virtualtourist.com/travel/Asia/China/Yunnan_Sheng/Kunming-1012280/Things_To_Do-Kunming-BR-1.html#7

Dag 6 og dag 7, onsdag og torsdag d.14. og 15. marts

Vores forvalgte udflugt fra Kunming vil være Udflugten til Dahli med tog.

Dahli med tog

(tillæg XXX kr inkl. mad og overnatning – tjek tidspunkter og afgang)

eller

Dahli med fly

(tillæg XXX kr inkl. mad og overnatning, sammen med luxus-rejse deltagerne – tjek tidspunkter og afgang).

Dahli med tog tager 5 timer og togrejsen koster 100-200 kr hver vej afh. af ønsket komfort.

Dag 8: Fredag d.16.marts
Vores forvalgte kontroludflugt vil være til landsby-skolen i Songming d. XXX hvor containeren er opstillet med computerne fra Danmark. Vi tager fra The Hump kl. 9.30. Afstanden er kun 45 km og vejen rimelig, så vi kan i god tid være tilbage så vi kan nå flyveren med afgang 16.55 til Beijing, med en planmæssig ankomst kl. 20. Flyturen tager ca. 3 timer og 10 min, hvor vi får lidt snack og Jasmin-te (XXX aftensmad - tjek).

Dag 9: Lørdag d.17.marts

Da flere deltagere har været på den himmelske freds plads bliver vores forvalgte udflugt i stedet (B) beskrevet herunder og i linket.

Dag 10: Søndag d.18.marts

Indkøbsdag på Beijings street markets eller Beijing på egen hånd.

De ”typiske” kinesiske handelsvarer, såsom de røde dragter, finder man i det nord-østlige kina. Her er priserne også særlig lave og kvaliteten skal man kigge godt efter. En handelsguide og bygningsseværdigheder vil følge senere XXX.

For at finde vej i Beijing hvis I vil på egen hånd findes Metroguides på http://scientific.dk/kontrolrejse/beijing-subway1.gif og bykort på http://scientific.dk/kontrolrejse/beijing_map.gif

Standard udflugter i Beijing

Vores forvalgte udflugt i Beijing denne dag vil være til Udflugt (D)

Hele den sidste dag er til rådighed til valg af eks. nedenstående udflugter. Ved valg af vores forvalgte udflugt er der en guide til rådighed.

(A):

Vi starter dagen på Den Himmelske Freds Plads. Det er verdens største plads og har ofte spillet en central rolle i Kinas historie. Senest var den centrum for Demokratibevægelsens demonstration med den efterfølgende massakre i 1989. Vi oplever også Qianmen, en port fra den gamle bymur.

Herefter står dagen i Den Forbudte Bys tegn. Den Forbudte By var Ming-dynastiets og Qing-dynastiets kejseres palads. Det var en by i byen, og almindelige mennesker var forment adgang. Vi ser alle væsentlige bygninger, men giver os også tid til at snuse rundt i de snævre gyder blandt de 9999 gemakker.

Derefter tager vi til Hutongèrne, som er smalle gader imellem 100 år gamle gårdhavehuse, der hver især huser flere generationer af samme familie.

Dagen slutter med et besøg på den berømte cloisonnéfabrik. Cloisonné er et kinesisk kunsthåndværk og formentlig det eneste sted i verden hvor traditionen fortsat lever. På fabrikken ser vi fremstillingen skridt for skridt og kan samtidig se arbejdsforholdene på en kinesisk virksomhed.

(B):

Dagen starter med en bustur til zoologisk have for at hilse på nogle af de sjældne pandabjørne. Der er kun ca. 500 bjørne i hele verden.

Herefter går turen til Sommerpaladset. Lidt uden for Beijing kunne kejseren her søge ly for sommerens hede inde i byen. Den store, kunstige Kunming sø sørgede for kølighed og en smuk udsigt. Paladset har været nedbrændt flere gange, men er hver gang blevet opført på ny, sidst efter englændernes og franskmændenes hærgen i år 1900.

På hjemturen lægger vi vejen indenfor hos en perleproducent. Her er der mulighed for at se perlemuslingerne blive åbnet og afsløre deres funklende indhold. Perler og perlecreme kan købes billigt.

Dagen slutter med et besøg på et helsecenter baseret på traditionel kinesisk medicin. Traditionel kinesisk medicin udspringer af den årtusind gamle kinesiske filosofi, der opfatter verden som en helhed, hvor alting skal være i balance. Her har vi mulighed for at opleve en dejlig omgang gratis fodmassage.

(C):

Vi står tidligt op og oplever morgengymnastikken (Taichi Quan og Qi Gong) sammen med de morgenfriske kinesere i Himlens Tempel. Himlens Tempel er et velbevaret og enestående smukt eksempel på kinesisk arkitektur. To gange om året kom kejseren til templet for at foretage rituelle ofringer til sine forfædre. I nærheden kigger vi ind til en kendt statsejet silkebutik. Her kan man bl.a. købe silkestof i metermål.

Efter frokost tager vi til Lamatemplet (Yong He Gong). Oprindelig blev det opført som residens for en prins, der senere blev kejser. Paladset blev i 1744 omdannet til tempel for lamaismen, den særlige tibetanske form for buddhisme. Kun takket være en speciel indsats lykkedes det at redde templet fra rødgardisternes hærgen under Kulturrevolutionen. Besøget byder på mange velbevarede statuer, bl.a. den 18 meter høje Maitreya Buddha, der er skåret af et enkelt stykke sandeltræ.

(D): Den ”vilde” kinesiske mur – hvor den går ned i havet XXX.

Dagen starter med en to timers køretur igennem et utroligt smukt område med bjerge og marker. Vi skal opleve Den store Mur, som er 2000 år gammel. Muren er 6000 km lang, og er det eneste menneskeskabte værk, der kan ses fra månen. Muren er stor og imponerende og ligger i et bjergrigt og vildt landskab, som kan få selv den største kriger til at føle sig lille. Den del af Den store Mur, vi skal besøge, hedder Badaling, og befinder sig 70 km nordvest fra Beijing, i en højde af cirka 1000 meter.

Efter muren tager vi ud til Ming-gravdalen, hvor 13 af Ming-dynastiets 16 kejsere ligger begravet. Her besøger vi en af disse 13 Ming-grave, Changling graven. Selve graven er ikke åben for offentligheden, men ved siden af ligger et helt palads med fund fra den største af samtlige grave. Her skal vi også spadsere på den 800 m lange Udødelighedens eller Åndernes vej (Shengdao), der er flankeret af en lang række stenfigurer.

Om aftenen samles vi på hotellet og kører til den berømte Peking And Restaurant, som har specialiseret sig i den kulinariske spise ’Peking And’. Her spiser vi gallamiddag.

Dag 11 d. 19. marts: Beijing via Frankfurt til København

Vi kører til lufthavnen om formiddagen ved 10 tiden og vi flyver med Air China til Frankfurt. På flyet bliver der serveret frokost og middag. Afgang kl.13.15 og ankomst til Frankfurt kl.16.40. Vi flyver videre med SAS kl. 20.00 lokal tid. Vi lander i Kastrup Lufthavn samme aften kl.21.25.

Der tages forbehold for ændringer i programmet

Interessant litteratur:

http://e-collection.ethbib.ethz.ch/ecol-pool/journal/disp_orl/151_2002.pdf

En historisk gennemgang af turisme-relaterede ændringer i Kina med Kunming som eksempel

Gennemgangen er overvejende på engelsk – først beskrivelse, statistik og sidst sjove historiske billeder.

Created by Phillip Sc. Bøgh
Last modified 2006-07-29
(Info. from www.scientific.dk)




The site conforms to the following standards:
Section 508WCAGValid XHTMLValid CSSUsable in any browser