Kommunerne pålægges omstillinger

Der findes efterhånden en del mere eller mindre uskrevne behov hos kommunerne, hensigtserklæ­ringer, cirkulærer, eller endog lovgivning, der gør, at kommunerne er under væsentlig omstilling i disse år. Herunder nogle eksempler:

Kommunernes pålæg om skovrejsning

Valg af klimatilpasning med naturtyper med lille klimaaftryk.

Baggrund: Skovrejsning er bedst ift. klimaet idet det fixerer mest CO2 og ikke frigiver meget. Der findes en hensigtserklæring fra skiftende regeringer til skovrejsning, idet det også giver mest biodiversitet for pengene. Imidlertid vil disse dyre projekter decimere de midler, der er afsat indenfor naturbudgetterne, således at kommunerne må prioritere de åbne naturområder vha. midlerne til klimatilpasnings-projekterne. De vil derfor vælge tilbud fra ingeniør-virksomheder, der også tilgodeser klima og biodiversitet på de åbne arealer.
Baggrund: KK har de sidste 10 år indskrevet at kommunen vil leve op til sin forpligtigelse om at højne biologiske variation (biodiversitet) igennem flere naturlige levesteder (bynatur). Dette ses i klimatilpasningsplanen og i kataloget ”Klimatilpasning & Bynatur 2016”.

KKs overordnede plan om blå og grønne passager

– rekreative passager og biologiske spredningskorridorer.

Kommunerne har en plan om Grønt og blåt igennem de grå områder: Hvis kommunerne ønsker at leve op til deres egne målsætninger om flere passager, designet som naturlige levesteder igennem byerne og landbrugslandet (se bilag 1. fra KK), vil det yderligere tilgodese biodi­versiteten, skabe flere super-cykelstier, børnesikre gangstier og nem adgang til grønne & blå områder.

Kommunernes pålæg om medfinanciering

Siden nytår har kommunerne mistet rollen 

som udvikler af klimatilpasningsprojekter. De kan ikke uden ekstra-bevillinger varetage eller optimere de blødere værdier såsom rekreation og natur. Den strategi kommunerne har tilbage er at appelere til formidlingsselskaberne og vælge ingeniørvirksomheder, som også kan tilgodese disse. Kommunernes pålæg om kombineret arealanvendelse. Teknologirådet (2016) forudser at presset på det danske areal ville være 130% af det nuværende i 2050, hvis alle interessenters ønsker skulle dækkes.

LAR- og multifunktionelle grønne løsninger i borgernære områder vil hjælpe skov og natur folkenes store efterspørgsel.

Kombinerede løsninger. Uanset om jeg beskriver forskellige virkemidler enkeltvis, er det min pointe at nedenstående virkemidler skal kombineres ind i helhedsorienterede løsninger: Ved at indtænke historiske GIS, etablering af topografi og jordbundstyper allerede i anlægsfasen, kan vi yderligere omdirigere vande, skabe ekstra nedsivning, klimaeffekt, selvrensning, effektiv oprensning ved overløb af kloakker, (gen)etablere naturtyper, og dermed øget biodiversitet samt redirigere vandet væk fra bygninger.. Hvis vi i højest mulig grad tilbyder kombinerede grå-grønne løsninger, vil det skabe stor popularitet hos borgere, naturfrednings-organisationer og andre interessenter.

Tilbage til billedmenuen på forsiden

- eller se menuen herunder:

Optimal klima- og klimatilpasningsløsning:
1. Klimaaftryk pga. privat forbrug, tøj og rejser
2. Klimaaftryk fra bolig og landskabet omkring
3. DMInuvejr og deraf muligheder
4. Lokal fastholdelse af vand i dale
5. Tilbageholdelse af vand på tage og gavle
6. Afledning af vand via overflader (eksempler)
7. Selvrensende bynatur, bynær natur og hygiejnisk vandrensning
8. Udgravede bassiner og terrasse-landskaber