Fra bed-tankegang til natur-kultur integration

             Ny Fredens park illustrerer også et brud på bed-tankegangen -- fig. modificeret efter SLA.dk

Hvis man lader et område stå uden fastlagte stier, danner fodgængere og cykelister selv deres foretrukne trampestier (ligesom dyreveksler i skoven). Skulle der være nyanlagt eller unik autentisk natur, er træbroer egnet til at skåne disse sjældne sårbare steder - men dem er der ikke mange af og især ikke i byerne.

Den oprindelige kommunale ”bed-tankegang” hører til en tid, hvor arbejdskraften var billig til anlæg og drift - såsom at passe blomsterbede og slå græs. Bedene skulle derefter afskærmes fra borgerne og natur var henvist til landarealer, skov og strand. Desuden var æstetikken, at de spontane planter var uønsket ukrudt på de kommunale jorde, og på disse efterhånden ultra-næringsrige jorde udvikles der ligeså ultra-hurtigt uønsketede planter. Undlader vi at plante sårbare planter og kun nogle, der er tilpasset til de næringsfattige jordarter, som er skabt under klimatilpasningsprojektet kan borgerne gå inde i selve landskabet og evt. penge til kultur indgå i landskabet. Kombinerer vi natur med landart-kunst, forbedres chancen for, at naturen bevares og kan nå at fremstå original og autentisk. Derved kan borgerne røre ved, smage på og dufte mere autentisk natur.